Menu

Vi har måske ikke nået amerikanernes standarder endnu, når det kommer til valentinsdag, men man kan roligt sige, at mærkedagen har taget Norden med storm og er kommet for at blive! Det betyder, at du må finde din indre romantiker frem og sprede lidt kærlighed i din restaurant eller kantine den 14. februar. Det er lige så sjovt, som det er nemt, og gæster i alle aldre vil elske det!

 

Find dine kageudstikkere frem fra gemmerne – de hjerteformede selvfølgelig – og kom i gang med at sprede romantikken. Næsten alt kan skæres ud som et hjerte og serveres med kærlighed. Prøv at lave små, søde frugtspyd til drinks og fade, eller servér hele hovedretten formet som et hjerte. Der er ingen grænser!

Fyr op for det røde blæk i printeren, og lad kreativiteten flyde, når du printer vores kærlighedsspækkede gør-det-selv-dekorationer til valentinsdag. Det er en nem måde at tilføje et strejf af romantik til din pynt. 

Menuskabelon

Menuskabelon

Vil du afvige fra din sædvanlige menu for en aften, men har hverken tid, lyst eller energi til at skitsere en ny?Tag det roligt - vi har gjort arbejdet for dig.

Download menuskabeloner her
Servietring

Servietring

På én gang sjovt, kreativt og enkelt – det bliver prikken over i'et i din borddækning.

Download skabelonen her

 

Du kan også servere lidt kærlighed med disse Amor-inspirerede tomatpile. Det kunne næsten ikke være nemmere: Giv en omgang cherrytomater et diagonalt snit hen over bunden. Sæt derefter to tomater på en tandstikker, så de mødes ved skærepunktet og danner en hjerte-form! Et lille stykke ost eller lignende sætter prikken over i'et og udgør styrefjeren for enden af pilen.

 

Leder du efter en større udsmykning, der kan skabe den rette atmosfære i din restaurant, så er heliumfyldte balloner altid en sikker vinder. Lidt balloner i kærlighedens farve, en smule fiskesnor og et par vægte til at holde dem fast, og så er du klar!

Det er bare nogle få idéer til at få dig i gang. Vil du have flere? Vi anbefaler, at du finder inspiration på Instagram, Pinterest eller andre visuelle medier, som alle er fyldt med gode forslag til dem, der går all in på festlighederne! 

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu