En landmand, der ønsker at arbejde på en bæredygtig måde, må ofte påtage sig en række forskellige roller: både som opfinder, videnskabsmand, kok, mekaniker og nogle gange også dørvagt. Ved at sikre, at det lokale dyreliv føler sig hjemme på gården, får landmanden hjælp til alt fra skadedyrsbekæmpelse til bestøvning og kompostering, samtidig med at gården bliver et bedre sted at bo.
Her er nogle af de mange ting, vores landmænd arbejder med, for at alt fra bier til vaskebjørne kan trives på jordområder og gårde:
- De stimulerer bestøvning ved at bygge bihoteller mellem jordområderne.
- De bygger dæmninger for at skabe nye økosystemer.
- De hjælper orme med at nedbryde organisk materiale, så der opnås en mere næringsrig jord.
- De skaber levesteder til mariehøns, hvor de kan overvintre og formere sig.
- De skaber hjem til firben, der lever af jordområdernes skadedyr.
- De byder flagermusene velkommen, mens flagermusene så til gengæld spiser de irriterende, tomatelskende møl.
- De sørger for, at truede hejrer, storke og blå glenter føler sig velkomne.
- De bekæmper insekter med andre insekter.
Dyr mod dyr!
For at holde voksende grøntsager smukke og sunde og samtidig reducere brugen af pesticider, har vi rettet blikket mod naturen for at finde nye, overraskende måder at bekæmpe uønskede skadedyr. Siden 2011 har de landmænd, vi kalder ‘Knorr sustainable farmers’, reduceret deres brug af pesticider med 31 % pr. gård, blandt andet gennem naturlig skadedyrsbekæmpelse. Alle dyr har en naturlig fjende, og ved omhyggeligt at identificere de forskellige arter, der ikke trives sammen, kan man skræmme uønskede gæster væk. Masser af forskellige dyr kan agere skadedyrsbekæmpere. En del af vores tomatdyrkere har derfor bygget hjem til både firben og flagermus samt redekasser til insektglade blåmejser, hvilket er en glimrende måde at kontrollere skadedyr og samtidigt skabe sikre miljøer for truede arter.