Menu

Tørring er ikke blot en af de ældste konserveringsmetoder, vi kender – det er også en af de smarteste. Tørring er bæredygtigt; både når det kommer til bedst før-datoen og miljømæssige aspekter. Tørrede råvarer er desuden økonomiske at transportere, skaber langt mindre spild end friske råvarer, og sidst men ikke mindst, så smager de godt og er tilgængelige året rundt. Derfor har vi hos Unilever besluttet, at vi vil investere endnu mere i tørrede råvarer i fremtiden.

Selvfølgelig elsker vi friske krydderurter og grøntsager, og vores mål er at udvikle tørrede, naturlige råvarer som en del af måltider med friske, lokale produkter. Man kan ikke ignorere det faktum, at friske råvarer nogle gange er svære at pakke, transportere og håndtere, og at de skaber en masse spild. Dette spild sker faktisk gennem hele forsyningskæden – hele vejen fra produktion, videre gennem transport og endelig til lagre og butikker, detailhandlen og køkkenet.

En del af en bæredygtig livsstil

Som den store aktør, vi er, har vi naturligvis en stor indflydelse på, hvor bæredygtigt vores produkter produceres. Samtidig ønsker vi at gøre både kokke og privatpersoner bevidste om, at deres vaner og forbrugsmønster også har stor betydning for vores verden. For der er faktisk CO2 at spare, hvis vi bruger flere tørrede råvarer.

 

Tørrede råvarer...

  • kræver mindre emballage end friske
  • behøver ikke at holdes afkølet = har et mindre energiforbrug
  • har en længere levetid end de friske udgaver
  • giver mindre madspild
  • smager godt og er tilgængelige året rundt
  • er økonomisk fordelagtige

Længe leve tomaten!

Tørret tomat er et rigtig godt eksempel på en bæredygtig og naturlig ingrediens, der findes i mange forskellige typer af produkter. Det samme gælder for løg. For eksempel går der 12 tons løg til 1 ton tørret løg, og 20 tons friske tomater til 1 ton tørrede. Denne håndgribelige vægtforskel skyldes kun én ting: vand.  Smagen er stadig mindst lige så intens som i de friske udgaver. Med mange års erfaring inden for tørring af råvarer har vi lært at gøre det på den måde, vi mener, er den mest naturlige og skånsomme for både smag, ingredienser og miljø. Læs mere om det her!

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu