Hold menuen åben
Du skal selvfølgelig kunne planlægge menuen på forhånd, men sørg for, at der altid er plads til ændringer, afhængig af hvad du har af rester. Her eksempeler på, hvad der kan kan hjælpe dig med at reducere madspild: Når der f.eks. er en stor portion rester af ratatouille den ene dag, så blend den fint, og servér den som grøntsagssuppe den næste dag. Sørg for at servere tingene separat på buffeten – det gør det nemmere for dig at genbruge de enkelte dele dagen efter til nye, spændende retter.
Servér sæsonens råvarer
Ingredienser er altid billigere, når de er i sæson, så sørg for at lave mad efter sæsonen for at spare penge. Et alternativ er at købe ingredienserne, når de er i sæson, og derefter sylte/fermentere dem, så du forlænger smagen ud over den reelle sæson i din region.
Kraftfulde rester
En anden måde at minimere madspild på er ved at bruge de dele, du ikke kan servere, konstruktivt. Stængler fra krydderurter kan forvandles til lækre urteolier eller pesto, og bladene kan tørres og forvandles til krydderiblandinger, hvis de begynder at blive slappe. På samme måde er rengjorte skræller perfekte til hjemmelavede bouilloner, som kan sætte ekstra smag på din madlavning!
Det handler om at få mest muligt ud af det, du allerede har i dit køkken. Med god planlægning og lidt organisering er der mange penge at spare i din dagligdag!