Hvilken kålsort er det lettest at kunne lide? Hvilken er den mest spændende? Findes der nogle fordomme om kål, og hvordan kan det være, at hele verden pludselig hylder det, der for nogle år siden mest blev betragtet som “fattigmandsmad”? Det og meget mere har vi talt om med Ingar Nilsson, madskribent og forfatteren bag bogen KÅL.
Hvad er din holdning til kål?
– Personligt er jeg positivt indstillet, jeg har altid kunnet lide kål og har altid syntes, at den er interessant. Interessen er desuden bare steget, jo mere jeg har lært om den. Udover at kål er lækkert, billigt og fuld af vitaminer, så ligger noget af min fascination nok i, at der findes så mange forskellige varianter.
Da din bog om kål kom ud, var kål på vej op. Hvordan er situationen nu, synes du?
– Interessen er helt sikkert blevet større, hvilket jo skyldes mange forskellige ting. Vi ønsker at spise mere sæsonbetonet, det nordiske køkken er steget yderligere i popularitet, og så kan jeg se, at producenterne har fulgt med trenden. I dag er de fleste kålsorter tilgængelige, og jeg har endda set svensk dyrket pak choi.
Hvilken ville du sige, det er lettest at kunne lide?
Det er svært at sige. Nu gætter jeg bare, men folk vil nok generelt synes om spidskålen, da den har en mild og ikke så tydelig kålsmag, hvilket er meget behageligt. Hvidkålen har været så tilpas almindelig, at den er blevet opfattet som lidt kedelig. Det behøver dog slet ikke at være tilfældet, da tilberedningen er afgørende for, hvordan man kan løfte en råvare. Rosenkål kan skille vandene med sin karakteristiske og let bitre smag. Jeg tror egentlig, at hvorvidt man kan lide noget eller ej, handler om kendskabet til det. Mange tøver sikkert med at spise kålrabi eller glaskålrabi, fordi man ikke rigtig ved, hvordan man skal tilberede dem. Jo mere man ved, jo mere tør man eksperimentere, og jo sjovere bliver det.
Er der nogen fordomme om kål, som vi kan få kål på, om man så må sige?
– Jeg tror, at fordommene begynder at forsvinde. Tidligere blev kålen betragtet som “fattigmandsmad” og forbundet med dårligere tider, men sådan er det ikke længere. Det tror jeg til en vis grad har at gøre med, at vi har åbnet op for nye køkkener og nye måder at tilberede kål på.
