De fleste har efterhånden opdaget, at den måde vi spiser på har ændret sig i de seneste år. Det er også gået stærkt. Vegetarisk og vegansk kost har fået et sjældent set opsving, og erkendelsen af, at vi alle er nødt til at gøre vores bidrag til at reducere både kød- og affaldsbjerge, er virkelig begyndt at trænge ind hos både kokke og forbrugere. Netop derfor – men også fordi det er så utroligt lækkert, inspirerende, farvestrålende, varieret og generelt fantastisk med råvarer fra køkkenhaven og marker, skove og plantager – har vi tænkt at tilegne hele 2022 til at mæske os i lige netop det farverige grønne. Vi håber, du vil gøre os selskab på denne rejse.
Hjerteligt velkommen i det grønne. Vi håber, at du vil nyde det og blive inspireret!