Menu

Julen er en travl periode, sikkert en af årets allermest travle for dine kokke.
Stor efterspørgsel og høje forventninger betyder samtidig stort omsætningspotentiale for restauranter og hoteller.

Vi har allieret os med nogle af branchens allerbedste kokke og sammensat en liste med 4 anbefalinger vedrørende planlægning, forberedelse og udførelse af fremragende festmiddage og buffeter

 

Planlæg gæsternes bevægelsesmønster

Planlæg gæsternes bevægelsesmønster

Festmiddage og buffeter er ensbetydende med masser af bevægelse i gæstegruppen.
Planlægger du en festmiddag, må du forvente at gæsterne mingler med hinanden under serveringen.

Er der tale om en buffet ved du til gengæld, at dine gæster bruger en del tid på at gå rundt og udvælge deres favoritter fra forskellige serveringsstationer rundt omkring i lokalet.

Som restauratør er du nødt til at planlægge dine gæsters bevægelsesmønstre.
Du bør stille dig selv følgende spørgsmål:

  • har mine buffetkøer et logisk bevægelsesflow?   
  • er der risiko for at gæsterne støder ind i hinanden, når de går ind og ud af køer og bevæger sig rundt mellem serveringsstationerne?
  • har alle plads nok til at bevæge sig ubesværet rundt?
  •  har serveringspersonalet nok plads til at kunne betjene festmiddagens gæster ved bordene?

Anbring drikkevarerne adskilt fra maden

Anbring drikkevarerne adskilt fra maden

Det skaber kødannelse omkring buffeten, hvis gæsterne også henter deres drikkevarer her.
Det tager tid at tappe drikkevarer og sænker tempoet i hele madkøen. Undgå dette problem med at anbringe drikkevarerne på et separat bord væk fra maden. Endnu bedre er det at hælde dine drikkevarer op på forhånd, så gæsterne bare kan tage et glas og gå videre.

 

Gør servietterne lettilgængelige

Gør servietterne lettilgængelige

 

Der skal være rigeligt med servietter og de skal være nemme at få fat på.
I forbindelse med festmiddage skal ekstra servietter være lettilgængelige på serveringsbordene.
Når du anretter buffet, skal du anbringe rigeligt med servietter i umiddelbar forlængelse af buffeten.
Det gør det nemmere for gæsterne at få fat i et par ekstra servietter i en fart.

Anbring altid bestikket helt for enden af madkøen

Anbring altid bestikket helt for enden af madkøen

Det er nemlig utrolig uhensigtsmæssigt at placere bestikket i starten af buffetkøen (særligt ved catering), ikke desto mindre er dette en hyppig fejl. Der er slet og ret ingen grund til at tvinge dine gæster til at balancere rundt med diverse stykker bestik mens de samtidig forsyner sig med mad.

Derfor anbefaler vi, at du lader dine gæster fylde deres tallerkener op i ro og mag. Først herefter tager de deres bestik. Både serveringspersonalet og dine gæster vil værdsætte denne simple men effektive komfortgestus.

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu