Menu

Den traditionelle tyske Oktoberfest er en af ​​verdens største folkefester. I Bayern i München klæder pigerne sig i Dirndl, mens fyrene trækker i Lederhosen. Og så synger man højt, hæver ølkruset endnu højere, og griner sig helt hæs. Målet er nemlig altid det samme: at glæde sig og have det sjovt med venner og bekendte.  

Ta' et kig i vores opskriftshæfte og luk Oktoberfesten ind i dit køkken.  

Opskriftshæfte

Opskriftshæfte

Vi følger naturligvis trenden og har forberedt tolv Oktoberfest-versioner af forskellige opskrifter i ægte Oktoberfest für alle-ånd.

Se opskriftshæftet her

 

Verdens største folkefest i ægte, tysk ånd

Oktoberfest har sin oprindelse ved det bayerske kongepar Ludwigs og Thereses bryllup, der fandt sted 12. oktober 1810. Fem dage senere fejrede befolkningen det royale par med et hestevæddeløb på engen Theresienwiese, hvor der den dag i dag afholdes Oktoberfest. Med tiden kom sporten dog til at fylde mindre, mens betydningen af mad og drikke blev større. I dag slår de seks store München-bryggerier gigantiske telte op, hvor besøgende fra hele verden mødes med én fælles dagsorden: god mad og drikke.

Men du behøver ikke at tage til Tyskland for at fejre Oktoberfest. Fænomenet har spredt sig over hele verden til steder som Hongkong, Palæstina, Argentina og Spanien. Men bortset fra Tyskland er intet land så begejstret for Oktoberfest som italienerne. Under festivalen i München er der endda italiensk politi på stedet for at holde styr på de italienske gæster.

 

 

Ingen Oktoberfest uden øl, Maß-krus og pølse – i store mængder

Under festivalen brygges en særlig ravfarvet, velsmagende øl, Märzen, som kun München-bryggerierne ejer rettighederne til. Øllet serveres i 1-literkander, der kaldes Maß. Og selv om tyskerne kan deres øl og ved hvordan det skal serveres, er de bestemt ikke alene om det. Rundt omkring i verden brygges der året rundt fantastiske øltyper, der passer til alle slags serveringer. Læs mere om øllens fremgang de seneste år, og hvordan du kan integrere den i din menu her.

 

 

Maden, der serveres, er selvfølgelig pølser. I store mængder. Til frokost bestilles traditionelt en Brotzeit, som er en bakke fyldt til randen med pølse, ost, grøntsager og brød. Du kan selvfølgelig godt bruge bestik, men under Oktoberfest fungerer vikingestilen bedst – spis med hænderne, og spild så meget du vil. Mellemmåltiderne består af Brezels, bedre kendt som pretzels eller saltkringler, dyppet i flødeost. Til middag spises Wienerschnitzel eller en halv grillkylling. Og for dem, der ønsker at undgå kødet, er der til Oktoberfest gode muligheder – tro det eller ej. På festivalpladsen er der flere telte og foodtrucks, der serverer vegetariske og veganske alternativer.

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu