Ifølge Frank Jakobsen (yes, vores kok) “helbredes” madspild allerbedst ved hjælp af mere viden. Eller som han selv siger: “Food waste, eller Full Circle Cooking, som jeg foretrækker at kalde det,handler i sidste ende om at realisere potentialet i hver enkelt råvare og at turde tænke ud af boksen.” Lyder det kompliceret? Lad opskrifterne nedenfor lede dig på rette vej.
“Tunfisk” af vandmelon
Vandmelon er så meget mere end noget, du putter i en salat om sommeren. Ved at tilføje fiskesauce til en melon, som måske synger på sidste vers, kan du få dejlig en sushi-smag frem og en ret, der minder meget om tunfisk.
Sådan gør du: Steg vandmelonen ved høj varme. Køl ned, og skær så i skiver, som du marinerer i en sesam-sojavinaigrette og lidt fiskesauce. Brug de inderste blade fra hjertesalathovederne (ligner næsten små salathoveder i sig selv), og server med din falske tun lavet af vandmelon.
Power food på ærtemos og kornsalat
Denne power-ret er fantastisk som spread på en sandwich, men er lige så velegnet som en selvstændig lille ret eller som et protein- og fiberrigt tilbehør. At marineretiloversblevne gryn eller korner en perfekt måde at reducere madspild, og tilbyde noget nyt og lidt spændende på samme tid.
Sådan gør du: Optø dine rester af frosne ærter. Mos dem let, og bland med fløde, citron, en håndfuld spinat og hvidløg, salt og peber. Konsistensen skal være dejligt cremet. Pynt med forskellige slags kogte gryn, som du har marineret i en god olivenolie og lidt æblecidereddike.
Velsmagende “petit four”
Denne salte delikatesse ligner nærmest en petit four og er en fantastisk måde at pifte en vegetarisk ret lidt op. Har du tiloversblevne grøntsagsrester i køleskabet? Så tag dem frem nu! Gemte kartoffelskræller? Tag også dem frem.
Sådan gør du: Tilbered en masse kogte grøntsager. Tilsæt æg, lidt fløde, krydderier og krydderurter. Bland alle ingredienserne, hæld massen i små forme, og bag dem i ovnen. Server dem varme eller kolde til en buffet eller som tilbehør, gerne rullet i forskellige slags frø for at skabe smukke variationer. Har du urter, der synger på sidste vers? Friter dem, og du har endnu en topping. Kartoffelskrællen, så? Jo, den og skrællen fra søde kartofler kan med fordel presses og bagesmed lidt fedtstof. Bryd til chips i mundrette størrelser, og placer dem på toppen af dine små stykker bagværk.
Sprødt “kyllingeskind” af grøntsagsrester og pulveriserede sesamfrø
Disse sprøde grøntsagschips er fyldt med umami og dufter til forveksling af kyllingeskind. Brug dem som topping eller i en sandwich for at tilføre sprødhed.