Menu

At blive inspireret af smage og teknikker fra hele verden er en selvfølge i et restaurantkøkken – men hvordan ser de globale madtrends ud efter pandemien?

 

Lokale globale smage

Muligheden for at rejse rundt i verden for at blive inspireret til nye retter er måske ikke længere så aktuel. Dels på grund af pandemien, dels på grund af klimaspørgsmålet. Men så kan du i stedet låne madlavningsteknikker og blive inspireret af globale smagsprofiler. Prøv at lave nudler på nordiske råvarer, miso på lokale bælgfrugter og at låne frit fra krydderihylden, når det kommer til rubs og krydring. At erstatte bouillon med andre væsker er også en lånt metode. Alt fra lokal cider og øl til kombucha, te og forskellige lager giver en helt ny smagsprofil, der enkelt og let giver komplekse nuancer fra andre landes madkulturer. Inspiration er som bekendt et af de vigtigste elementer i vellykket madlavning!

 

Planteprotein – en fremtidsvare

Samtidig vokser den grønne bølge sig stærkere, fordi kødbranchens opleves som mere usikker. Forbrugerne forbinder oftere kød- og dyremarkeder med øget smitterisiko, hvilket øger efterspørgslen på vegetariske produkter af høj kvalitet. Men fødevarekæden er kompleks. Varer med lang holdbarhed er indtil nu ikke blevet påvirket synderligt af coronapandemien, mens ferskvarer er blevet mere udsatte på grund af transportblokeringer. I de nordiske lande hamstrede forbrugerne tørvarer og kolonialvarer som tørgær, pasta og mel frem for frisk frugt og grønt. Frysevarer med grøntsager og planteprotein samt bælgfrugter og tørrede produkter er fremtidsvarer, da de både løser problemet med protein, sikkerhed og holdbarhed. Grønne varer gør det desuden lettere for restauranter og storkøkkener at tilgodese flere gæster, efterhånden som madpræferencerne øges.

 

Holdbarhed og sikkerhed i fokus

Det, der måske mest kendetegner tiden, er, at holdbarhed sammen med sikkerhed er havnet i centrum, når det kommer til madlavning. Det er vigtigt, at råvarerne er sikre og har en lang holdbarhed, da der på den måde skabes mindre spild. At bruge varer, der er i sæson, fra det lokale marked er også blevet en stadig mere reel faktor på grund af forstyrrelser i den globale fødevarekæde og forbrugertrenden med at gå "back to basics", det enkle og trygge.

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu