Menu

Bliv klogere på de mange forskellige typer af bowls og hvorfor de hitter hos både gæster og på de sociale medier. Med den rette servering og anretning kan du måske være heldig både at skaffe stamkunder og nå ud viralt til en helt ny skare af forbrugere.

Mediterranean Bowls

En lille smag af syden. Mediterranean bowls kan, når de er godt lavet, virkelig skabe en unik smagsoplevelse. Hver detalje bør være inspireret af Middelhavsområdet og indeholde elementer, der forbindes med regionens kulinariske traditioner. F.eks. kan sprøde falafler stå i fin kontrast til røde tomater og ristede orange gulerødder, som tilsammen gør retten helstøbt. En frisk krydderurtegarniture tilfører både dybde og friskhed, mens den cremede dressing og præsentationen af ingredienserne vidner om stor faglighed. Der er masser af muligheder for at eksperimentere med ingrediensernes sammensætning og tekstur.

Overvej: Når du bruger grøntsager med så smukke farver, så overvej at servere i service og skåle med naturlige farver for at fremhæve rettens visuelle udtryk og lade den være i centrum.

Tip: Vend evt. dine grøntsager i Knorr Bouquet all’ Italiana eller tilsmag din dressing med Knorr Bouquet de Provence.

 

Burrito Bowls

Når det kommer til Burrito Bowls, er smagen det absolut vigtigste. Selvom burritos traditionelt ikke er kendt for deres æstetik, gør de mange farver og teksturer dem utroligt fotogene og perfekte til at fremhæve de kraftige smage i retten. Vores kok nævner, hvordan man næsten kan smage den grillede kylling blot ved at se på bowlen – kyllingemarinaden spiller smukt sammen med de friske grøntsager og den søde, saftige majs. Avocadoen tilføjer en lækker, cremet dimension, der fuldender oplevelsen og gør retten uimodståelig. Når du fotograferer din bowl, så overvej at tage billedet oppefra – det sikrer, at alle ingredienser præsenteres tydeligt og ingen detaljer går tabt.

Vidste du? Avocado er en af de mest fotograferede fødevarer på sociale medier – med over 13 millioner tags!

Green Goddess Bowls

Green Goddess Bowls er en ægte sommerklassiker og det oplagte valg for gæster, der søger en sundere og mere næringsrig ret. Green Goddess Bowls kombinerer grønne grøntsager, sunde fedtstoffer fra avocado og proteinrige edamamebønner i en frisk og balanceret bowl. Som altid er smagen afgørende – og der er rig mulighed for at eksperimentere med forskellige typer af salat og tilberedte grøntsager. Ønskes et alternativ til kylling kan vi anbefale NoChicken Chunks. Green Goddess salater fik stor opmærksomhed på sociale medier og gik viralt på TikTok i 2021 – og selv i dag findes der et hav af variationer med tilføjet protein og alternative kornsorter.

Overvej: #PlantBased er et evigt populært hashtag på Instagram – med over 42 millioner posts er det vigtigt at bruge i din markedsføring.

 

Buddha Bowls

Hvis du vil forene skønhed, næring og tekstur i én ret, så er Buddha Bowls et sikkert valg. Disse plantebaserede bowls er pakket med naturlige, nærende ingredienser og giver utallige muligheder for variation. En klassisk Buddha Bowl består af næringsrige vegetariske ingredienser – for eksempel søde kartofler som kulhydratkilde, marinerede kikærter for protein, friske grøntsager som broccoli og tomater, en citronbaseret urtedressing samt toppings som frisk koriander. Det er en farverig og velsmagende ret, der samtidig er omkostningseffektiv og populær blandt gæsterne. Vores kok fremhæver det visuelle element som afgørende – hvad enten det er en smuk, moden avocado i midten eller dekorative forårsløg, skaber de blikfang og løfter præsentationen til noget, der med garanti vil imponere, både dine gæster og på sociale medier.

Overvej: Anvend gerne ingredienser med masser af kontrastfarver!

Poke Bowls

Poke Bowls behøver ikke nødvendigvis at inkludere rå fisk for at være interessante. Selvom det måske ikke er din spidskompetence, kan du sagtens tage elementer fra retten og integrere dem i dine egne bowls. Poke Bowls er faktisk de mest delte bowls på Instagram med over 1,7 million tags – et klart tegn på deres visuelle og kulinariske appel. Vores kok anbefaler at eksperimentere med plantebaserede alternativer som komprimeret vandmelon eller rødbeder marineret i sojasauce, som tilfører både farve og smag med et kreativt twist.

Overvej: At tilbyde gæsterne forskellige valgmuligheder - for eksempel valg af dressing eller muligheden for at skifte ingredienser ud, så retten passer til deres præferencer.

 

Breakfast Bowls

At tilbyde morgenmad hele dagen kan hjælpe, hvis frokostsalget halter. Disse bowls er især populære blandt Gen Z og Millennials. Over 60% siger, at de ville købe en Morgenmadsbowl uden for det traditionelle morgenmadstidspunkt. Vores kok anbefaler en bowl med blomkålsris som et sundt og overraskende indslag. Den er sammensat af spejlæg, cremet avocado, sort bønnesalsa, ristede græskarkerner og en intens gulerods-chipotle hollandaise, der giver både varme og dybde. På Instagram er Breakfast Bowls også en stigende trend med over 53.000 tags – især bowls med højt proteinindhold, nye typer saucer og inspiration fra det sydlige USA hitter blandt brugerne.

Overvej: Brug blomkålsris som base og eksperimentér med forskellige typer æg – fx pocheret, spejlæg eller blødkogt – for at tilføje variation og visuel appel.

Burger Bowls

Burger Bowls startede som et lavkulhydrat-alternativ til den klassiske burger, men har siden udviklet sig til en kreativ legeplads med masser af muligheder. Konceptet er simpelt: Du tager alt det, der fungerer i en burger, og dekonstruerer det. Vores kok foreslår at hæve niveauet ved at erstatte hakket oksekød med en saftig steak og bygge bowlen lag for lag – præcis som man ville forvente af en god burger. I dette eksempel tilføjer syrlige pickles, sprød bacon og cheddar både smag og tekstur.

Overvej: Giv gæster mulighed for at skræddersy deres egen burger bowl, og brug inspirerende billeder til at foreslå lækkert tilbehør og drikkevarer, der fuldender oplevelsen.

 

Ancient Grain Bowls

En god korn bowl kan virkelig løfte din menu, både visuelt og ernæringsmæssigt. Mens hvide og brune ris stadig er populære ingredienser, vinder gamle kornsorter stærkt frem – faktisk med en vækst på 158% over de sidste år. Sorter som quinoa, spelt og boghvede, har stort set været uændrede i århundreder og anses for at være mere næringsrige end moderne sorter som hvede og majs. Vores kok fremhæver, at det enkle ofte er det mest elegante: Grønne asparges, friske ærter, sprøde radiser og friske krydderurter, anrettet med perfekt tilberedt couscous – en kombination, der både smager og ser fantastisk ud.

Overvej: Brug friske råvarer på dine billeder – det tilføjer en naturlig appel og understreger rettens kreativitet og kvalitet.

 

Chicken Bowls

Du går aldrig galt i byen med en bowl med grillet kylling. Kylling er en elsket klassiker, og variationerne er mange – lige fra sydstatsfriteret og krydderurtemarineret til buffalo-style eller den vegetariske version med NoChicken Chunks eller NoChicken Nuggets. Vores kok fortæller, at hver eneste del af denne bowl vækker appetitten. Kombinationen af grillet kylling med moderne comfort food hitter i øjeblikket, og ved at tilføje BBQ-elementer og friske sæsonråvarer bliver retten endnu mere indbydende.

Overvej: Gør bowlen ekstra spændende med toppings som braiseret oksekød, avocado-creme og sprøde brødkrummer.

Løft dine Bowls med premium ingredienser

Premium proteiner vinder i stigende grad frem på menuerne og tilføjer en ekstra dimension til bowls. Ingredienser som hummer, krabbe eller andre kvalitetsudskæringer af kød kan løfte dine bowls og skabe øget interesse blandt gæsterne. Disse lækre ingredienser hører ikke længere kun hjemme i salater – de fungerer perfekt sammen med korn, grøntsager og smagfulde saucer. Mulighederne er uendelige, og du kan med fordel tage udgangspunkt i gæsternes favoritter som lobster rolls eller prøv at bruge marineret tun, vendt i sesamfrø og stegt til medium rare, skåret i skiver og serveret med friske, harmoniske komponenter. 

Vidste du? Du kan øge en bowls appel yderligere ved at fremhæve en bæredygtigheds- eller lokalitetsvinkel i din ingredienshistorie. Gæster er villige til at betale mere, hvis der for eksempel står ”grøntsager fra lokale avlere” på menuen, fremfor blot ”grøntsager”.

 

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu