Trendrapport september!

Bønner, linser og ærter i alle former og farver er ikke kun proteinrige og klimavenlige, de er også utroligt fotogene. Vi synes i hvert fald, at vi har set et opsving i bælgfrugter på de sociale medier. Den smukkeste af dem alle? Borlottibønnen, selvfølgelig. Den mest trendy af dem alle? Gråærten!

Du har sikkert også set et opsving i varme, hyggelige, ostede, cremede og ganske enkelt vidunderlige retter, der bedst kan klassificeres som “comfort food”, i både 2020 og 2021.  Er det en effekt af pandemien? Formentlig. Når verden ændres, vil vi bare gerne spise varm, hyggelig og tryg mad i mormors eller farmors køkken. Det lader desuden til, at farmor og mormor gerne må komme fra Italien, for i løbet af det seneste år har det flydt med alt fra burrata til rustikke bønnegryderetter og lækre pastaretter på internettet.  Vi tror, at passionen for det hyggelige og trygge bliver hængende lidt endnu. Men måske udskifter vi af og til fløden med et plantebaseret alternativ.

Vidste du, at madspild tegner sig for 8-10 % af den globale klimapåvirkning, og at 1/3 af al produceret mad smides ud? Håbet om at den igangværende tendens til en øget indsats mod madspild også vil fortsætte fremover er dog stadig intakt. Og forudsætninger for at indsatsen fortsætter burde være gode. Ifølge Livsmedelsverkets nyligt offentliggjorte rapport, L 2021 nr. 02 – Matsvinn i hemmet, er der stor enighed og bevidsthed om, at madspild er et miljøproblem. Endvidere svarede 5 ud af 10 også, at de planlagde deres måltider på forhånd, hvilket også er et vigtigt skridt i kampen mod madspild. I den samme rapport gør man dog opmærksom på, at forbrugernes indsigt i eget madspild og motivationen for at udnytte maden på en bedre måde skal øges. Men hvordan ser det ud i restauranterne? I Livsmedelsverkets rapport, som der refereres til i ovenstående, skulle respondenterne også svare på, hvordan de kunne reducere deres madspild, når de var på restaurant. Her oplyste 48 % af de adspurgte bl.a., at restauranterne kunne tilbyde forskellige portionsstørrelser. Noget, der er værd at overveje!

Vil du gerne gøre en indsats for, at din restaurant reducerer madspildet? Prøv vores madspildsværktøj Wise Up On Waste

Uanset hvordan fremtiden ser ud (lys, håber vi), opgiver vi ikke vores takeaway-bokse i første omgang. Måske endda lige omvendt. Til gengæld dropper vi plastik til fordel for bæredygtige alternativer, og så lader vi de fine restauranter være med til både fredagshygge og lørdagsluksus (fine dining + hyggebukser). Om gæsterne bestiller komplette færdigretter eller går all-in på meal kits, hvor man selv gør noget af arbejdet og slipper for at stå i kø, finde på retter og slæbe måltidskasser med hjem – det er ikke så vigtigt. Spørgsmålet er: Hvordan kommer dit tilbud til at se ud?

Det har næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at begrebet restaurant er blevet udvidet på det seneste. Om det skyldes rent overlevelsesinstinkt i kølvandet på pandemien, eller om det ville være sket alligevel, lader vi stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at nogle af de hotteste steder lige nu har åbent både morgen, middag og aften, hvor de langer lækre og nøje udvalgte råvarer over disken og bager deres eget brød og bagværk. Vi ser frem til den næste udvikling af... ja, hvad skal vi kalde det? Deli-ranten? Resteriet? Men måske behøver vi ikke engang at vælge. Kært barn har som bekendt mange navne og – ikke mindst – mange strenge at spille på.

Hvordan ser fremtiden ud? Vender vi mon tilbage til de sene restaurantbesøg, fra før pandemien brød ud, eller er vi blevet vant til at gå tidligt ud og slippe for eventuel sløvhed fra alkoholen før sengetid, så vi vågner friske og frejdige dagen derpå? Ja, det vil tiden vise.

Ifølge Axfoods og Kantar Sifos Vegobarometer fra december 2020 spiser flere og flere forbrugere mere og mere vegetarisk. Antallet af dem, der spiser vegetarisk 2-6 gange om ugen, steg fra 19 til 29 procent på fem år. Samtidig faldt andelen, der aldrig spiser vegetarisk, fra 21 til 12 procent.² Med andre ord trives fleksitarismen, og det samme gælder vores bekymring for klimaet. I ICA- og Novus-undersøgelsen “Växtbaserat 2025” (Plantebaseret 2025) svarede 39 % af de adspurgte, at ønsket om at reducere deres klimapåvirkning er den stærkeste drivkraft for at vælge plantebaseret/vegetarisk. Hele 67 % var bekymrede over klimaudviklingen, og i aldersgruppen 18-29 år var det tilsvarende tal 74 %.³

På den plantebaserede front for convenience fastfood har vi set en eksplosiv stigning i antallet af mærker og produkter i de seneste år, og vi har sandsynligvis ikke set kulminationen på veggie-pølser og grønne burgere endnu. Det er også værd at nævne, at da ICA i slutningen af 2019 kiggede på salget af vegetariske alternativer, var salget steget med mere end 1000 % i nogle butikker, og de antog, at trenden var drevet af såkaldt “frisk veggie” (som f.eks. burgere osv.), hvor salget i 2019 steg med 40 %.⁴

Synes du, at den alkoholfrie trend er med, næsten hver gang vi trendspotter? Du har ret! Men faktum er, at der hele tiden sker ting. Dels bliver vi mere og mere sundhedsbevidste, samtidig med at vi bliver mere og mere kræsne. En spisegæst vil gerne kunne drikke godt en hel aften, uanset om vedkommende bestiller drikkevarer med eller uden alkohol eller bestiller både og. Det sidste nye inden for alkoholfrie drikkevarer er tedrikke af enhver art. Fra bobler på flaske til hjemmelavede varianter med mindre brus på kande. Desuden får vi selvfølgelig aldrig nok af kombucha. Klik på linket for at se Martinas bedste tedrikke, og få et lynkursus i kombuchabrygning.